Går du med nagende tvivl eller usikkerhed?
Går du med nagende tvivlsspørgsmål eller er du blevet usikker på, hvor vidt du egentlig er rigtig glad og lever det liv, du ønsker dig? Måske er du begyndt at stille spørgsmål til dit forhold – om det er det rigtige for dig eller du plages af dårlig samvittighed over ikke rigtig at føle glæde i det? Eller måske genkender du fornemmelsen af utilfredshed omkring dit arbejde?
Det er en tilstand af, at du ‘burde’ være glad og tilfreds, men ikke føler det sådan indeni eller det kan være en voksende længsel efter ‘noget andet’ – måske efter et liv, hvor du oprigtig glædes eller hvor du i det mindste ikke var så irriteret eller havde den murrende ligegyldighedsfølelse eller mismod hængende over dig?
Hvis du genkender tilstanden, som jeg beskriver, kan det være, at du er nået til det sted, hvor du har erkendt, at der er uoverensstemmelse mellem dét, du viser udadtil og dét, som lever indeni. Måske er du kommet i kontakt med, at der er noget du mangler eller ønsker at lave om på i dit liv og du har besluttet, at du ønsker at finde ud, hvad det er.
Skab det du mangler igennem terapi
Igennem terapi har du mulighed for at undersøge dine tvivlsspørgsmål / usikkerheder og jeg vil hjælpe dig med at få styr på de mange tanker og følelser, som du formentlig kæmper med. Sammen vil vi undersøge, hvad det er, du mangler og længes efter både følelsesmæssigt og mere konkret i dit liv. Vi ser på, hvad der lever nu og her og får udfoldet og defineret, hvad det er, du gerne vil bevæge dig henimod.