
Psykoterapi København og Charlottenlund
Individuel terapi
Psykoterapi København og Charlottenlund
Mange søger psykoterapi, når de oplever, at noget i livet er blevet svært, uden nødvendigvis at kunne pege på én bestemt årsag. Det kan vise sig som indre uro, følelsesmæssig overbelastning, lavt selvværd, stress, usikkerhed i relationer eller en vedvarende fornemmelse af at kæmpe med sig selv. Det kan være tegn på tidlige relationelle udviklingstraumer, men er det ikke nødvendigvis.
Nogle oplever klare symptomer som angst, imens andre mest mærker en indre spænding, tomhed eller en følelse af aldrig helt at være tilpas, hverken i sig selv eller sammen med andre. Fælles for mange er en oplevelse af at være på mentalt og følelsesmæssigt overarbejde.
Måske genkender du følelsen af at have mistet forbindelsen til dig selv midt i alt det, du forsøger at få til at fungere?
Få et trygt rum til at mærke dig selv
Når tempoet sænkes, bliver det ofte tydeligere, hvad der ligger bag de ydre anstrengelser og den indre uro. Måske en grundlæggende udmattelse, en indre usikkerhed eller følelser af utilstrækkelighed, skam, ensomhed eller tomhed.
I terapien møder jeg dig i det, der fylder og du får et trygt rum, hvor du kan lande, sænke skuldrene og begynde at mærke, hvad der foregår indeni – uden krav om at præstere eller fungere på en bestemt måde.
Hvad kan psykoterapi hjælpe dig med?
Psykoterapi kan være en støtte, hvis du kæmper med dig selv, dine følelser eller dine relationer også selvom du ikke oplever klare symptomer eller kan sætte ord på præcis, hvad der er galt. Med en nænsom og dybdegående tilgang arbejder vi med det, der sker i dig her og nu.
Terapien kan bl.a. give dig følgende:
1. Du får klarhed over, hvad du længes efter
Du får støtte til at mærke efter, hvad der er vigtigt for dig og vi undersøger sammen, hvad der står i vejen for, at du kan leve mere i overensstemmelse med dig selv.
2. Du begynder at forstå dine indre reaktioner og mønstre
Selvkritik, følelsesmæssig overansvarlighed, tilbageholdenhed eller konflikter i relationer har ofte rødder i tidlige erfaringer. Når disse mønstre bliver forståelige, bliver det lettere at adskille sig og gøre noget andet
3. Du styrker din evne til at være med svære følelser
Du opbygger langsomt mere indre stabilitet og kapacitet, så følelser ikke længere behøver at tage styringen eller blive lukket ned
4. Du får mere kontakt med her og nu
Ved at arbejde med det, du oplever her og nu, bliver det muligt at løsne automatiske reaktioner og opbygge mere regulerende og måder at være i verden på.
5. Du får tydeligere kontakt til dine behov og grænser
Det bliver lettere at mærke, hvad der er rigtigt for dig, træffe sunde valg og stå stærkere i dig selv, også i relationer.
6. Du oplever en dybdegående og varig forandring
Vi arbejder med de indre barrierer, der fastholder dig, fremfor at fokusere på overfladiske adfærdsændringer. Det skaber forandring, der kan mærkes over tid
Psykoterapi handler ikke om at fikse dig, men om at forstå dig og om at skabe forandring på en måde, der føles ærlig, nænsom og meningsfuld for dig.
Psykoterapi København og Charlottenlund
Jeg tilbyder individuel psykoterapi i København og Charlottenlund i et trygt og fortroligt rum, hvor du kan tale om det, der fylder også det, der kan være svært at sætte ord på.

Psykoterapi København

Psykoterapi Charlottenlund
Samtalerne tager udgangspunkt i dig og kan støtte dig, hvis du ønsker at:
- Forstå og ændre mønstre, der gentager sig
- Få mere ro og stabilitet indeni
- Styrke dit selvværd og din selvforståelse
- Skabe bedre kontakt til dine følelser
- Lære at sætte grænser uden skyld eller skam
- Få mere nærvær og klarhed i dine relationer
- Finde retning i en livsperiode præget af tvivl eller uro
Hvem er terapien ikke for?
Psykoterapi er ikke den rette løsning for alle og det er helt okay. Terapien er ikke for dig, hvis du:
- Søger hurtige løsninger eller færdige svar
- Primært ønsker konkrete råd eller værktøjer til at ændre adfærd her og nu
- Ikke har mulighed eller lyst til at være nysgerrig på dine indre oplevelser
- Har brug for akut krisehjælp eller intensiv psykiatrisk behandling
- Ønsker en meget struktureret, problemløsende eller manualbaseret tilgang
Terapien er heller ikke det rette match, hvis du lige nu har brug for at blive fikset frem for at blive forstået.
Sådan begynder et forløb
Vi starter med en samtale, hvor du fortæller lidt om det, der har fået dig til at opsøge terapi og om det, der fylder for dig. Du behøver ikke at være forberedt eller have svarene klar, når vi mødes. I samtalen hjælper jeg dig med at afklare, hvad du på det indre plan kunne ønske dig skulle være anderledes, så vi sammen får sat en klar retning og intention for terapien.
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og roligt rum, hvor du kan være, som du er, uden krav om at præstere og hvor vi sammen undersøger, det der skaber problemer.
Hvis du er nysgerrig på, om terapi hos mig kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at tage kontakt for en indledende, uforpligtende samtale.
Om mig
Jeg hedder Kamilla Christensen og er godkendt psykoterapeut (MPF) fra Dansk Psykoterapeut Forening og tilbyder psykoterapi i København og Charlottenlund.
Jeg tror på, at forandring sker i mødet mellem mennesker – når vi tør være ærlige og blive set, som vi er. Mit fokus er at skabe et ægte og roligt rum, hvor du kan lande og begynde at mærke dig selv igen. For mig er terapi ikke et projekt, men en proces – et sted, hvor der kan opstå klarhed, indsigt og lettelse over tid.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en uforpligtende samtale over telefon.

