3 selvregulerende vaner for dig, der ønsker mindre angst og overtænkning

Kender du dét, at tankerne kører rundt med dig? Eller oplever du, at angst i stigende grad fylder din hverdag? Så vil du sikkert ønske, at nogen kunne fortælle dig, hvad du skulle gøre for at få det bedre – Det er, hvad jeg vil med det her indlæg.

Jeg vil guide dig på vej med tre selvregulerende vaner, som alle har til formål at bringe dig i tættere kontakt med dig selv – hvilket er selve modgiften til fastlåste tilstande som angst, nedtrykthed eller opgivenhed mm.

Hvorfor er kontakten vigtig? – Kontakten er vigtig, fordi den giver dig adgang til at mærke, hvad du sanser og føler i kroppen og når du kan det, bliver det også lettere for dig at forstå, hvad der er på spil hos dig og hvad du har behov for i situationen. Dvs. det bliver mere klart, hvordan du skal agere anderledes for at indfri dit behov og dermed starter forandringen. Den starter når du kommer til stede med dig selv.

Vane #1 – Begynd at se mere ærligt på dig

Når vi gerne vil have, at noget skal være anderledes, bliver vi også nødt til at forholde os til den realitet, at vi kun kan ændre på det, vi er bekendt med. Med andre ord, vi må turde se ærligt på os selv, hvis vi vil skabe forandring i vores liv og vi må skabe klarhed for os selv – og det kan vi bl.a. gøre ved at skabe afstand til vores tanker.

Så, mit første råd til dig, som er træt af kampene eller af flugten og den angst, som følger med – start med at sænke tempoet i dine tanker og begynd derfra at betragte dig selv med så meget åbenhed og venlighed, du kan finde frem.

I første omgang handler det om at få bremset tankerne og om at få skabt en arbejdsdistance, som giver plads til, at du kan forholde dig mere nysgerrigt til det, der foregår i tankerne eller i kroppen og følelserne for den sags skyld. Du kan starte med nedenstående lille øvelse, som hjælper dig ud af tanke-virvaret og væk fra identifikationen med tankerne.

Husk på, du er ikke dine tanker og dine tanker ikke er ultimative sandheder, det er bare tanker, så tro ikke på alt, hvad du hører.

Måske tænker du, når du læser dette – jamen, hvordan skal jeg så løse mit ’problem’, hvis jeg ikke skal gøre noget med det?

Det skal du ved først og fremmest at erkende, at du ikke kan løse noget, hvis du er hvirvlet ind i tankespindet. Du kan hverken se eller tænke klart derfra, fordi du utvivlsomt vil være spundet ind i frygtbårne tanker og overbevisninger, som ikke vil være til hjælp for din situation.

Når du er i tankespindet, er du ikke i kontakt. Du er i gang med at ’konstruere en virkelighed igennem tankerne’, mere end du ’er i selve virkeligheden’. Så vent med at ville forstå og handle på ’dit problem’ (det tankerne kredser om), indtil du er kommet mere til stede her og nu.

Vane #2 – Brug dit nærvær til at skabe ro

Brug dit nærvær til at skabe ro.

Måske tænker du allerede, hvordan kan jeg bruge mit nærvær, når det er netop det, jeg ikke formår at etablere?

Jeg ved det. Det er ikke et let råd, men det er den vej, der virker, hvis du vil have mindre angst – så måske er det et forsøg værd alligevel? Især hvis du allerede har forsøgt dig med en lang række andre strategier – uden held.

Du kender dem nok, de utal af måder, hvormed vi mennesker forsøger at undgå svære følelser og ubehag som angst.

Måske har din strategi været at ’undlade at forholde dig til virkeligheden’ eller at ty til adspredelser og aktiviteter? Måske har du påtaget dig en perfektionspræget eller kontrollerende adfærd? Eller måske lever du ubevidst under overbevisningen, hvis bare jeg forbedrer på mig selv eller udretter mere, så vil jeg få det bedre? Mange vil også forsøge at dulme uroen med alkohol, rygning, overtræning eller overspisning.

Hvad end du har forsøgt, er det alt sammen forståelige mekanismer, men desværre fører ingen af disse til mindre angst eller ubehag.

---

Det hjælper ikke at stritte imod eller benægte virkeligheden. Det hjælper simpelthen ikke og det er nok den vigtigste læring, jeg vil give videre. Det er en af de første og vigtigste erkendelser, du kan gøre dig, hvis du vil have det bedre.

Hvorfor virker dit nærvær mod angst?

Det er vigtigt at forstå, at angst er ikke en følelse, som du skal lade dig guide af. Du skal mere se den, som en slags navnløs frygt, der signalerer om dysregulering i dit nervesystem og om manglende kontakt. Angsten er et signal om, at noget kræver din opmærksomhed og meget ofte er det en underliggende følelse eller et underliggende behov, som endnu ikke er blevet erkendt.

Så derfor hjælper det ikke at føje angsten, dvs. at løbe fra den. Det der hjælper, er at gå den modsatte vej, at være nysgerrig på den – i hvert fald, hvis du ønsker, at noget skal forandre sig. Det kan lyde kontraintuitivt, men tro mig, der findes en ro bag al modraset og den står til rådighed for dig hele tiden.

Roen kan blive tilgængelig for dig i det øjeblik, du tillader og møder dét, som udfolder sig her og nu.

Når du stopper med at fornægte eller kæmpe i mod og byder uroen, ubehaget eller hvad der nu lever ind og tillader dig at mærke det i kroppen. Lige der kan du få kontakt til dit ’nærværs kraft’ og med det, finder du roen.

Jeg siger ikke, at angsten vil forsvinde og aldrig komme tilbage, hvis du møder den sådan, men den kan falde til ro i disse øjeblikke igennem nærværet og kontakten med kroppen – og du kan arbejde på at bygge mere og mere ro ind i dit nervesystem på den måde. Det er din vej til at skabe mere grounding og genregulering af nervesystemet og dermed til mindre angst.

Så ultimativt er mit budskab, begynd at sanse din krop mere. Mærk fødderne i jorden, mærk kontakten til stolen du sidder på, mærk mere og mere ind i kroppen og undersøg, hvad der lever der. Du kan også kaste dig ud i det allerede næste gang, du mærker noget ubehageligt bygge sig op. Så følg nedenstående øvelse:

Måske kan du komme i kontakt med en følelse, der lever sammen med ubehaget?

Måske kan du nå ind til et sted, hvor der er overbærenhed med dig selv eller en ømhed for det, du står i?

Hvis du kan, er det muligt, at du vil erfare, at ubehaget stilner af. Det er det, der sker i mødet med dit nærvær – du får kontakt til din kerne af ro, som altid er at finde dybt inde bag det hele.

Du kan som alternativ også sætte et ’billede på’ og forestille dig, at du søger ind til din kerne af lys og varme. Til et sted, hvor der er rart og roligt at være. Når du får kontakt til den del, vil du opdage, at alt, hvad du møder med fra det sted, vil passere og opløse sig med overraskende fart. Du skal på en måde nå frem til, at ’også dette hører med’ – en accept af den tilstand og energi, som er – så stilner det af.

Vane #3 – Styrk kontakten til dine primære følelser

Det siges, at forandring opstår, når du bevæger dig fra en intellektuel forståelse af dig selv til en følelsesmæssig oplevelse af dig selv.

Med andre ord, du kan ikke få angst til at gå væk ved at kun at forstå mekanismerne omkring angsten, du må kaste dig ind i tilværelsen og få erfaringen på egen krop. Kun på den måde vil du erfare, at der er ro at hente i dit nærvær eller at der er ro at hente i kontakten med kroppen og følelserne (over tid). Du vil erfare på et dybere følelsesmæssigt plan, hvordan din fortælling om ’problemet’ og din tilhørende adfærd bidrager til og fastholder angsten.

En anden forklaring på ovenstående udsagn har at gøre med selve følelsernes funktion, som er at kommunikere omkring vores behov og organisere os til bestemte handlinger, som vil indfri ’behovet’. Når vi er i kontakt på en sådan måde, kan vi bruge følelserne konstruktivt til at skabe sunde handlinger for os selv. Vi bliver i stand til at regulere og forandre på vores tilstand og følelser, men det lader sig kun gøre, når vi har fat i de ’rigtige følelser’ (primære følelser) – for ellers vil vi blive ledt på vildspor.

Læs videre for at forstå hvorfor.

Funktionen af primære og sekundære følelser

Overordnet har vi brug for kontakten med vores følelser for at mærke, om noget føles rigtigt eller forkert, trygt eller utrygt eller for at mærke ind i, hvordan vi har det med os selv eller med andre. Følelserne sætter os i stand til at forstå, hvad vi har behov for i en situation og de organiserer os til passende handling – hvis der vel og mærket er tale om primære følelser.

Vi kan fx føle os kede af det og mærker, at vi har behov for at græde eller række ud efter kontakt, så vi kan finde trøst (tristheden reguleres). Vi kan føle os forurettet og mærker, at vi har behov for at sætte en grænse – så vi siger fra på en hensigtsmæssig måde (vreden reguleres). Sådan fungerer vi, når vi er i kontakt med vores primære følelser. Følelserne er guidende og hjælpsomme, fordi de er afstemt i styrke og passer til situationen og de vil hurtigt passere, fordi vi anerkender dem og møder dem med den rette handling.

Problemet opstår, når vi ikke er i kontakt med vores primære følelser, men i stedet med vores såkaldte sekundære følelser, dvs. følelser, der ikke er afstemt med situationen, vi står i.

De sekundære følelser er i stedet for reaktioner på ofte underliggende og uerkendte følelser. I de tilfælde kan vi ikke bruge følelserne konstruktivt, fordi vi vil være i kontakt med den forkerte følelse. Så i stedet for at udtrykke ked-af-det-hed, vil vi måske udvise vrede. Dvs. vi vil fx tage afstand fra folk, når vi i virkeligheden har behov for omsorg og kontakt, og dermed bliver vi ikke hjulpet ud af følelsen. Den hænger ved, hvilket også er kendetegnet ved de sekundære følelser.

Af den årsag har vi behov for at få kontakt med vores primære følelser – fordi de fører til integration og regulering, hvorimod de sekundære følelser får os til at køre rundt i de samme gamle automatiske og uhensigtsmæssige vaner. Nedenstående er en øvelse til at få kontakt til de primære følelser:

Jeg håber du kan bruge bare lidt af ovenstående og ellers er du også meget velkommen til at kontakte mig og få min hjælp til det.